Livet vendt på vrangen og med nye udfordringer

by DotNetNerd 25. April 2008 22:12

Som livet dog pludselig kan blive vendt på hovedet 

Den sidste 1½ måned har været en rimelig stor omvæltning i mit liv, på både godt og ondt. Min kæreste og samlever igennem henholdsvis 4 og 3 år valgte at forlade mig, så pludselig fra den ene dag til den anden blev mig privatliv vendt på hovedet. Jeg vil ikke blotlægge mit blødende hjerte her på bloggen, men det skal nævnes da det har været en del af en masse forandringer der er sket på det seneste.

Heldigvis har arbejdet budt på andetledes positive tiltag, da jeg har fået ansvar for kvalitetssikring og herunder altså standardisering, tests og dokumentation. Det er nogle områder jeg glæder mig meget til at kunne fokusere mere på i den næste tid, samtidig med at jeg håber at kunne komme igang med Silverlight for alvor når nu version 2 kommer på gaden her en af de næste måneder.

F# præsentation for Aarhus .NET UserGroup

Som direkte konsekvens af at jeg var månedens blogger i marts, har jeg modtaget en henvendelse fra ANUG.dk, som gerne vil have mig til at lave en præsentation omkring F# til september. Det er helt sikkert også noget jeg ser frem til, da jeg længe har haft lyst til at prøve kræfter med at lave præsentationer/foredrag. Jeg tror det bliver rigtigt spændende og håber at både tilhørerne og jeg selv får en masse ud af det. Det er ihvertfald et emne jeg selv synes er enormt interessant for fremtiden, og så kan man da også håbe at kunne udvide sit netværk i den forbindelse.

Løbesæson

For godt et år siden blev jeg logget til at deltage i DHL staffetten 2007, selvom jeg aldrig havde tænkt så meget på at begynde at løbe. Pre foråret 2007 sagde jeg altid at jeg ikke løb med mindre der var nogen efter mig, og selv der var det tvivlsomt om jeg egentlig gad :) Det viste sig imidlertid at jeg blev lidt bidt af det - så nu er det en motionsform jeg nyder at kombinere med at træne i motions center. Jeg er afgjort kun hyggeløber, idet jeg begrænser min "løbesæson" til at være nu her imens vejret er rart, og på den måde håber jeg også at undgå at køre træt i det. I næste uge er det så eventyrløbet jeg vil prøve at kaste mig ud i, og jeg håber at få bedre vejr til det end tilfældet var sidste år til staffetten hvor det var regnvejr og bidende koldt.

Tags:

Who am I?

My name is Christian Holm Diget, and I work as an independent consultant, in Denmark, where I write code, give advice on architecture and help with training. On the side I get to do a bit of speaking and help with miscellaneous community events.

Some of my primary focus areas are code quality, programming languages and using new technologies to provide value.

Microsoft Certified Professional Developer

Microsoft Most Valuable Professional

Month List

bedava tv izle