Repository design med LINQ - DDD principper

I Eric Evans bibel om Domain Driven Design skriver han "any object internal to an aggregate is prohibited from access except by traversal from the root". Det vil altså sige at man skal have et repository pr aggregate root, og at interne objekter kun må tilgås via navigation for at sikre indkapsling. Derudover må externe objekter kun må holde referencer til rooten og transient references til value objekter.

Kunsten ved at designe sine repositories på den måde er at få defineret sine aggregate roots rigtigt. Laver man et design hvor man anser en klasse som værende en del af en aggregate, og man senere erfarer at der skal kunne søges på properties på objektet og vises lister af dem, vil det kræve en refaktorering, da denne nu må være root.

Nogen typer systemer er karaktaristiske ved at næsten alle klasser kan ses som lister og er søgbare - i den typer systemer vil repository designet begynde at ligne en en-til-en mapning med de tabeller man har i databasen. Man kan imidlertid argumentere for at så længe det forhold opstår af den årsag er det ikke symptom på at designet er databasedrevet, men blot den naturlige måde at designe systemet på. Service orienterede løsninger vil som eksempel i mange tilfælde fungere naturligt på den måde.

Personligt kan jeg godt lide DDD måden at tænke repositories på, da det sikrer indkapsling og lægger op til at persistence ignorence ved at man undgår at repositories blot afspejler databasestrukturen. Dog vil jeg understrege ordet principper - da disse ofte er til for at blive brudt.

Jeg er jævnligt løbet på systemer hvor granuleringen af klasser og metoder bliver unaturligt hvis man følger fremgangen slavisk. Her kan det eksempelvis være en mulighed at lade repositories have metoder til at søge efter objekter der er interne i en aggregate - selvom det bryder direkte med ovennævnte principper.

Andre gange kan det virke helt naturligt at anskue dataaccess som mapning af tabeller - både fordi den teknologi man anvender til dataaccess låner sig bedre til det, og i systemer der af natur er meget datadrevne. RAD og udvikling af prototyper kan også i sig selv som princip være en modsætning, da det at designe repositories omkring aggregates kræver mere designmæssigt omhu.