LINQ - Language Integrated Query.

LINQ som er den store nyskabelse i .NET 3.0 står for Language Integrated Query. Idéen er at skabe et querysprog som er generelt anvendeligt uanset hvilken type data der er tale om, og at gøre querys til "first class citizens" som Anders Hejlsberg ynder at udtrykke det. Med andre ord vil det sige at querys skal væk fra at være noget man skjuler i et datalag og op hvor de hører hjemme som en naturlig del af logikken. Derudover for man compile time type checking og intellisence da det ikke blot er strenge man arbejder med.

Som udgangspunkt findes der 3 datadomæner der udgør 5 typer som LINQ kan arbejde med, men lige som med alt andet i .NET er det naturligvis muligt at lave sine egne klasser til at håndrere andre former. .NET shippes med support for LINQ to Objects, LINQ to XML, LINQ to SQL, LINQ to DataSet og LINQ to Entities.

LINQ basics.

LINQ kan arbejde med alt der implementerer IEnumerable<T>, da det giver mulighed for at data kan traverseres sekventielt. Klasserne til at behandle sekventielle querys findes i System.Query.Sequence.

Funktioner, som where, from, select, union osv. er defineret som extension methods (se evt artikel om .NET 3.5 og Orcas), med en høj grad af inferens sådan at de kan bruges som udtryk uden at alle typer skal specificeres minutiøst. Inferens er vigtig for kodens læsbarhed da man derved kan skrive "from c in customers" uden at skulle skrive specifikt at c er af typen Customer.

IQueryable<T> arver fra IEnumerable<T> og tilføjer på overfladen blot de to metoder CreateQuery<T> og Execute<T>, men det er dem der gør det muligt at bygge et expression tree ved hjælp af klasserne i System.Query.Queryable og afvikle det som et query imod sine data. Det er derved muligt at lave optimerede og dynamiske querys hvis det skulle være nødvendigt. Det er denne type optimerede querys vi omtaler som LINQ to SQL, LINQ to XML osv. som er rettet imod at lave effektive querys imod specifikke datakilder.

LINQ to Objects.

I forbindelse med querys imod objekter for man mulighed for at finde frem til objekter med bestemte egenskaber på en pænere måde end man traditionelt kan idet man er nød til at skrive loops inden i loops for at gennemløbe hirakisk struktureret data.
Et simpelt eksempel som du kan se her viser syntaksen for hvordan man i en liste af customers kan finde customers der kommer fra en by der starter med bogstavet "O".

IEnumerable<Customer> list = from customer in customers
                                where customer.City.StartsWith("O")
                                select customer;

Men udover de helt banale metoder til at filtrere data er der en række metoder til f.eks. at lave unions, paging, order by, returnere resultatet som List eller Array osv. Her et et eksempel hvor den 3 og 4 customer hvis navn starter med "C" i 2 collections returneres sorteret efter navn som en Liste der bruges som argument til instantieringen af en Collection<Customer>.

Collection <Customer> list = new Collection<Customer>(
                                         (from customer in customers.Union(customers2)
                                          where customer.Name.StartsWith("C")
                                          orderby customer.Name
                                          select customer).Skip(2).Take(2).ToList());

LINQ to XML.

LINQ to XML giver naturligvis de samme muligheder for at skrive querys og udtrække de data man har behov for. Udover det følger der en række klasser med der bruges til at arbejde med XML, og disse kan genkendes ved at de er prefixet med X. Her er et eksempel på hvordan man kan bygge et simpelt xml dokument.

XElement element = new XElement("contacts",
                               new XElement("contact", new XAttribute("name", "Christian")),
                               new XElement("contact", new XAttribute("name", "Mia")));

VB får faktisk mulighed for at gøre dette endnu enklere, idet xml'en kan skrives direkte inline. Herefter vil compileren automatisk generere kode som i ovenstående eksempel.

Når man så enten har bygget eller loadet sit xml fra en fil kan querys laves med følgende syntaks:

var names = from el in element.Descendants("contact")
            where el.Attribute("name").Value.StartsWith("C")
            select el.Attribute("name");

LINQ to SQL || LINQ to Entities || LINQ to Dataset.

LINQ to SQL og LINQ to Entities er til at arbejde med data fra en database, men derudover shippes også LINQ to Dataset til at lave querys imod disconnectede data. LINQ to SQL og Entities fungerer ved at man designer en mapningsstruktur lidt på samme måde som ved brug af strongly typed datasets. Editoren til at gøre dette kan undværes, da der er også er et commandline tool ved navn sqlmetal. Det er muligt ved hjælp af switchen "/sprocs" af få genereret metoder til at bruge stored procedures.

sqlmetal /server:localhost /database:AdventureWorks /user:username
/password:password /sprocs /code:AdventureWorks.cs

En overordnet måde at se denne slags mapning på er:

Database -> DataContext
Table -> Class
Column -> Property
Stored Procedure -> Method

LINQ to Entities bygger på Entities frameworket som er en del af ADO og er et superset af den funktionalitet LINQ to SQL tilbyder. Det er derved muligt at lave en logisk model oven på sin database, og arbejde med arv, mange-til-mange relationer og sammensatte klasser bestående af værdier fra forskellige tabeller i databasen. Alternativt kan man arbejde med LINQ to SQL der er mere simpelt, og så enten binde direkte til datasources, eller lave sin egen mapning af objekter.

Når LINQ kommer kan man altså enten arbejde direkte med data eller bruge en container i form af datasets eller entities.

For at give et indtryk af hvordan man arbejder med databaser er her en række eksempler.

Et typisk eksempel på et query imod et dataset kan så se ud som sådan:

var query = from dataRow in ds.customerTable.AsEnumerable()
            where r.Field<string>("LastName") == "Nielsen"
            select r.Field<string>(“FirstName”);

Ligeledes vil et query der returnerer autogenererede custom entities se sådan ud:

Databases.MyDB db = new Databases.MyDB(connectionString);

var nameList = from c in db.Customers
               join a in db.Adresses
               on c.AdressID equals a.ID
               orderby c.Name
               select new Customer{Name = c.Name};         

     
Sidst men ikke mindst skal man jo også kunne submitte ændringer tilbage til databasen. Dette er så enkelt som det kan være, så jeg vil lade et insert og delete kodeeksempel tale for sig selv.

MyDB db = new MyDB(connection);
  Customer c = new Customer();
  c.Name = "Luffe";
  Customer c2 = new Customer();
  c2.Name = "Ole";
  db.Customers.Add(c);
  db.Customers.Remove(c2);
  db.SubmitChanges();

Som man næsten kan gætte er updates lige så enkle, men for god ordens skyld er her et eksempel.

var customer = db.Customers.Single( c => c.Name == "Bo" );
customer.Name = "Ib";
db.SubmitChanges();

Dynamiske querys.

Til lidt mere advanceret brug er det også muligt at bygge sine querys dynamisk. Det følgende eksempel viser hvordan man eksempelvis kan konstruere et query der finder Customers fra Odense.
IQueryable queryable = customers.ToQueryable();

ParameterExpression parameter = Expression.Parameter(typeof(Customer), "c");

Expression body = Expression.EQ(
    Expression.Property(parameter, typeof(Customer).GetProperty("City")),
        Expression.Constant("Odense"));

LambdaExpression predicate = QueryExpression.Lambda(body, parameter);

Expression where = QueryExpression.Where(queryable.Expression, predicate);

queryable = queryable.CreateQuery(where);

 

Vistual Studio 2008.

Jeg har kigget på den nye udgave af Visual Studio 2008 der efter planen skal udkomme engang i løber af anden halvdel af 2007. VS2008 shippes med en del features som enhver udvikler har savnet tidligere, samtidig med det er udviklet til at arbejde med den nye .NET 3.5 framework der udgives ved sammen lejlighed.

I kategorien af features som har været savnet kan jeg nævne at VS2008 giver mulighed med at arbejde med alle tidligere udgaver af frameworket tilbage til 2.0, således at man ikke skal have de "gamle" udgaver af Visual Studio installeret blot for at kunne vedligeholde et eksisterende projekt. En ekstra bonus i den sammenhæng er at man derved kan bruge de forbedrede debugging værktøjer når man f.eks arbejder med et .NET 2.0 projekt.

Udover bagudkompatibilitet er der kommet intellisence og debugging funktionalitet til JavaScript (herunder også Ajax). Det er ihvertfald en ting jeg selv har savnet i lang tid, så man kan komme væk fra at debugge via alert statements, og man slipper for at sidde og ærge sig over at man ikke kan huske hvad en member hedder. Til brug sammen med javascript er der udviklet nye xmlkommentar standarder der passer til beskrivelse af ting der er javascript specifikke.

Sidst men ikke mindst kan jeg nævne at der naturligvis også kommer en række værktøjer til at understøtte .NET 3.0 - hvor især et tool ved navn Cider til at arbejde med XAML til Windows Presentation Foundation virker interessant. Samarbejdet med andre applikationer som for eksempel Expression Studio skulle også være noget der etr tænkt meget over, så der er uden tvivl nogle interessante ting i vente der også.

.NET 3.5 - whats new?!.

Det helt store samtale emne omkring .NET 3.5 har været LINQ som står for Language Integrated Query. Idéen med LINQ er at gøre det lettere at arbejde med data - noget som vores egen Anders Hejlsberg har været en af de store bagmænd til. Udover og i forbindelse med udviklingen af LINQ kommer der også en række udvidelser til både C# og VB som nu udkommer i versionerne C# 3.0 og VB 9.

Både C# og VB udvides med extention methods samt object- og collection initializers. Begge sprog får også nogle sprogspecifikke udvidelser, som for C# inkluderer automatic properties og mulighed for implicit typespecifik deklarering.

C# 3.0 og VB 9 udvidelser.

Som sagt udvides begge sprog med det der kaldes extention methods, object- og collection initializers.

Extention methods er en måde hvorpå man kan tilføje metoder til en type, som bedst er illustreret med et lille eksempel. Hvis du idag skal checke om en streng validerer som en gyldig email vil du typisk lave en metode på en anden klasse der kan lave valideringen. Med extention methods kan du istedet føje metoden til string således at du kan skrive:

if (txtEmail.IsValidEmail)
{
   
}

Det eneste det kræver er at du definerer en statisk klasse, med din metode der tager typen der skal udvides som parameter og bruger keywordet "this" foran.

public static class MyExtensions
{
    public static bool IsValidEmail(this string s)
    {
        Regex regex = new Regex(@"^[\w-\.]+@([\w-]+\.)+[\w-]{2,4}$");
        return regex.IsMatch(s);
    }
}

Når der er gjort kan du blot importere klassen ved hjælp af en using statement og så er metoden tilgængelig på typen string.

using MyExtentions;

Object initializers er en mere elegant måde at initialisere et objekt på, således at instantiering og tildeling af værdier til properties gøres mere kompakt. Igen er det nok bedst illustreret ved et kort eksempel

Customer customer = new Customer { Name = "Allan", City = "Nyborg" };

På samme vis giver collection initializers mulighed for at skabe collections og fylde dem på en mere kompakt måde.

List<Customer> customers = new List<Customer>()
{
    new Customer{Name = "Allan", City = "Nyborg"},
    new Customer{Name = "Lena", City = "Hundslev"}
};

Sprogspecifikke udvidelser.

Som tidligere nævnt er der også kommet nogle sprogspecifikke udvidelser til både C# og VB. Til C# er der tale om automatic properties og så et nyt keyword "var".

Automatic properties går at man kan deklarere properties uden at skulle have en underliggende private member til at holde værdien. Naturligvis skal der stadig være noget til at holde værdien, men dette er nu håndterert af compileren så det er muligt at deklarere en property blot ved at skrive:

public string Name
{
    get;
    set;
}

Var keywordet er en udvidelse der grunder i at LINQ syntaksen skal have mulighed for at man implicit kan lave en variabel der alligevel har den rigtige type og ikke blot er af typen object.

var customer = new Customer { Name = "Allan", City = "Nyborg" };

Kort fortalt vil det sige at ovenstående "customer" handle har fat i et objekt af typen Customer, de typen udledes automatisk.

VB får den samme mulighed, men dog uden et nyt keyword da sproget allerede idag har keywordet Dim - objekter bliver frem over bare instantieret med den rigtige tyåe frem for som object selvom man ikke skriver "As Customer".

En anden smart feature der kommer til VB er muligheden for at arbejde med XML inline i koden, således at man kan skrive:

XElement element = <customer>
                                  <name>Christian</name>
                                  <city>Odense</city>
                              </customer>

LINQ - en ny måde at arbejde med data.

Det absolut mest omtalte emne i forbindelse med .NET 3.5 har været LINQ. Da dette er et større emne gemmer jeg det til en seperat artikel, men jeg kan dog lige nævne kort at LINQ er en ny måde at arbejde med data på hvad enten det skal hentes fra en database, et xml dokument eller fra nogle objekter i memory.

Idéen er at lave en fælles syntaks til at definere funktioner der kan bearbejde data på en måde der i nogen grad minder om SQL. Derved slipper man for at skulle arbejde på en forskellig måde alt efter om man arbejder med en sql, xml eller hvad det nu kan være, og samtidig arbejder man med typestærke og extensible objekter - frem for querys der er definerede som strenge.

C# til VB - lidt hjælp til konvertitter

Da jeg skal til at arbejde med VB har jeg brugt lidt tid på at bore i forskellene imellem C# og VB. Det har vist sig at der er en række interessante forskelle, så jeg har derfor valgt at skrive denne artikel således at andre der skal til at skifte sprog eller eventuelt bare skal vælge sprog i det hele taget kan lade sig inspirere af mine opdagelser. Jeg forgiver på ingen måde at dette er et komplet opslagsværk over forskelle (da der allerede findes den slags lister), da det udelukkende er de ting jeg personligt mener man skal vide for at komme igang krydret med nogle af de ting jeg finder interessante.

De største forskelle imellem de to sprog ligger i syntaksen, men der er også enkelte features som er specifikke for de enkelte sprog - og så er der forskel på hvad visual studio har af funktionalitet til at støtte op om sprogene.

Struktur og syntaks forskelle

Det første man får øje på når man sammeligner sprogene er hvordan scope angives,og hvordan man afslutter en linie. C# benytter tuborgklammer til at angive scope, hvorimod der i VB er et reserveret ord (eller to om man vil) der angiver at en given konstruktion slutter. Afslutning af en linie i C# sker ved at man skriver et semikolon, og i VB skifter man bare linie så det er end of line karakteren der egentlig afslutter linien. Gode eksempler til at illustrere dette kan være at se på en enkel forgrening eller løkke konstruktion.

C#

if (myVar == 1 && yourVar == 2)
{
    //Do stuff
}

VB

If (myVar = 1 AndAlso yourVar = 2) Then
    'Do stuff
End If

Eksemplet illustrerer forskellen i angivelse af scope med henholdsvis klammer og et End nøgleord. Derudover kan man se at operatorer også er forskellige idet C# bruger en mere matematisk notationsform, hvor VB nærmere ligner engelsk.

C#

for (int index = 0; index<collection.Count; index++)
{
    //Do stuff
}

VB

For index As Integer = 0 To 8 Step 2
    'Do stuff
Next index

Forløkken adskiller sig mere rent rent syntaktisk, da det igen er tydeligt at notationsformen i C# er mere matematisk hvor VB søger at ligne engelsk. En detalje der er værd at bemærke er at incrementering og decrementering i C# kan gøres ved hjælp af shorthand notation som ++ og -- hvilket ikke findes i VB. Andre syntaktiske forskelle er instantiering af objekter, brug af indexere og generics. Disse ting er hurtigst og bedst illustreret ved et lille eksempel.

C#

string navn = "";
myHashTable["Hans"]
List myList;

VB

Dim navn AS string = ""
myHashTable("Hans")
myList as List(Of Integer)

Parameter passing er endnu et sted hvor sprogene adskiller sig markant idet C# passer simple typer by value og komplekse typer by reference. I VB er alt derimod passed by reference med mindre man angiver det med nøgleordet ByVal.

Og en sidste lille detalje til det her afsnit er conditional statements hvor man i C# laver en ?: konstruktion findes der i VB en IF funktion.

C#

int i = obj==null?0:(int)obj;

VB

Dim i As Integer = IF(obj IS Nothing, 0, DirectCast(obj, Integer))
Klasse og metode signaturer

Omkring signaturer er den mest markante forskel ved angivelse af returntypes, men der er også enkelte modifiers der hedder noget forskelligt. I C# angiver man hvad de returnerer og void hvis de ikke returnerer noget. I VB derimod angiver man en Sub hvis der ikke returneres noget og ellers angives en Function.
Metode der ikke returnerer noget:

C#

void DoStuff()
{
    //Do stuff
}

VB

Sub()
    'Do stuff
End Sub

Metode der returnerer en string:

C#

string DoStuff()
{
    return "Hello world";
}

VB

Function() As String
    return "Hello world"
End Function

Derudover består forskellen i navngivningen, idet ting der kun er synlige indenfor et assembly angives med henholdsvis internal og Friend, metoder der ikke kræver en instans af et objekt hedder static og Shared og man gemmer metoder med henholdsvis new og Shadow.

Type håndtering

En markant underliggende forskel på de to sprog ligger i håndteringen af typer. C# er meget stringent og kræver præcis angivelse af casts, hvorimod VB automatisk håndterer simpel typekonvertering. Syntaktisk foregår eksplicit casting heller ikke helt på samme måde som det fremgår af følgende eksempel.

C#

string s = (string)hash("Hans");

VB

Dim s As String = DirectCast(hash("Hans"), String)

Alternativt kan man i VB også bruge funktionerne CType der ligeledes kan bruges til casting eller en række specifikke funktioner som CInt, CDbl osv. Forskellen er at DirectCast egentlig er til casting og CType er til konverteringer.

Sprogspecifikke features

C# kan en større ting som ikke er muligt i VB og det er at afvikle unsafe kode. Derudover findes stiller Visual Studio nogle flere værktøjer til rådighed i forbindelse med udvikling. Der findes er menupunkt i VS som hjælper med refactoring af kode, og codesnippet delen er bygget samme med autocompletion i større grad end den er til VB.

VB tilgengæld har nogle sproglige ting der er med til at gøre koden mere læsevenlig og så er flere funktioner tilgængelige enten direkte eller via namespacet my. Jeg vil ikke gå nærmere ind i at liste disse funktioner men kan nævnet at f.eks matematiske udtryk kan bruges direkte som f.eks Rnd istedet for Math.Round

With nøgleordet giver mulighed for at sætte flere attributter på samme objekt uden at gentage handle navnet på følgende måde.

C#

kunde.Navn = "Per Petersen";
kunde.Adresse = "Odensevej 321";
kunde.Telefon = "12345678";

VB

With kunde
    .Navn = "Per Petersen"
    .Adresse = "Odensevej 321"
    .Telefon = "12345678"  
End With
Event håndtering

Som en afsluttende detalje vil jeg nævne eventhåndtering, som kan gøres på samme måde - hvis man ser bort fra syntaks. VB giver dog mulighed for at man kan erklære at en metode skal håndtere et bestemt event frem for at man skal skrive det i kode. Først lad os se et basalt eksempel på eventhåndtering.
C#

public delegate void AlarmEventHandler(object sender, AlarmEventArgs e);
public event AlarmEventHandler Alarm;  

...

if (chocolateInStock < 10)
{
    AlarmEventArgs e;
    ...
    Alarm(this, e);
}

VB

Public Delegate Sub AlarmEventHandler(sender As Object, e As AlarmEventArgs)
Public Event Alarm As AlarmEventHandler
...
If (chocolateInStock < 10) Then
    Dim e as AlarmEventArgs
    ...
    RaiseEvent Alarm(Me, e)
End If

Som det fremgår virker tilføjelsen af en event handler meget ens på de to sprog. VB tillader imidlertid at man gør følgende som ikke er muligt i C#.

    Private WithEvents chokoManager As ChokoladeManager
    Sub Handler1(e As AlarmEventArgs) Handles chokoManager.Alarm
        '*** handler method implementation
    End Sub

Alternativet som ses her er dog muligt i begge sprog.

C#

clock.Alarm += new AlarmEventHandler(OnAlarmRang);

VB

AddHandler clock.Alarm, AddressOf OnAlarmRang

Konklusion

Bevæbnet til tænderne med denne artikel og med google klar i baghånden skulle det være en form sag at komme igang med at skifte imellem C# og VB. Det håber jeg ihvertfald da jeg snart selv skal til og igang med det for alvor.

Jeg vil lade helt værd med at gå ind i en diskussion om hvilket sprog der er "bedst" for det vil altid være enormt subjektivt, og i sidste ende er det også irrelevant. Det interessante er bare at se hvad de to sprog tilbyder og så glæder jeg mig personligt til at stå i en situation hvor jeg kan hoppe imellem de to sprog uden nærmere omtanke.