DotNetNerd's blog

Ayende, who most know to be one of the Guru's when talking about ORM's and by extention working with relationel databases came to a very interesting conclusion a couple of days ago when he received a phonecall. To parafrase his point in "Slaying relational dragons" in a few words, a very real and complex problem had one very simple and elegant solution - do not use a relational database. This acknowledgement is as a see it a strong incentive to take a look at what NOSQL solutions like document and object based databases has to offer. And his blogpost is something I would definitely recomment reading...

Object-Relational Mappers eller bare ORM’s er værktøjer der håndterer det at mappe imellem relationelle data i en database til objekter som vi gerne vil arbejde med dem (og tilbage igen naturligvis). Der findes efter hånden et hav af forskellige ORM eller ORM-lignendene værøtøjer hvor nogen af de mest udbredte er SubSonic, LightSpeed, NHibernate, LINQ to SQL og LINQ to Entities.

Personligt er det de 3 sidstnævnte jeg hovedsageligt har erfaring med, og hvor NHibernate er det jeg primært anvender idag. Der er mange ting at vurdere når man vælger et ORM, men det der normalt afgør ens valg er kompatibilitet med andre teknologier, hvor “tungt” frameworket er og hvor fleksibelt det er. Med fleksibilitet menes her normalt hvordan man kan beskrive sine mapninger og hvilke typer mapninger der er mulige. Det er eksempelvis ikke alle der understøtter mange-til-mange relationer.

Som helt kort guideline vil jeg idag anbefale NHibernate hvis man skal have mest mulig fleksibilitet, LINQ to Entities hvis man vil have best mulig kompatibilitet med .NET teknoligier (især kommende teknologier) og en af de sidst hvis man gerne vil have et mere letvægts ORM der er let at gå til.

Jeg skal muligvis passe på med at kalde LINQ to SQL/Entities for ORM’s, da især Microsoft argumenterer for at de er noget lidt andet. De fleste anser dem dog som ORM’s, og jeg vil også argumentere for at det er hvad produktet er “at it’s core”.

En anden udbredt misforståelse er at LINQ i sig selv er en database teknologi og har noget med et ORM at gøre. Det er imidlertid forkert, da LINQ udelukkende som navnet (Language INtegrated Query) antyder er et sprog til at skrive querys imod en eller anden for for datastore. LINQ providerne til SQL/Entities udgør imidlertid hvad jeg vil kalde ORM’s, da de netop håndterer mapning og persistering af data i databaser.

Der findes en version af LINQ to NHibernate, som efter min mening giver den bedste blanding af et gennemprøvet og fleksibelt modelleringsværktøj i NHibernate, sammen med et lækkert query sprog i LINQ. Til komplekse querys har det imidlertid stadig nogle fejl og mangler, så træerne vokser ikke ligefrem ind i himlen.

En af de ting der bliver talt en del om idag, og som især LINQ to SQL/Entities bliver kritiseret for ikke at give er en Persistence Ignorent domænemodel.

“Persistence ignorance (PI) is a property of "ordinary classes where you focus on the business problem at hand without adding stuff for infrastructure-related reasons.”

Det vil sige om man skal skrive kode i selve modellen der beskriver hvordan objekterne mappes, og om valget af ORM stiller nogen krav til ens øvrige kode.

PI er især et fokusområde for agile udviklere, og det er heldigvis et område Microsoft har fået øjnene op for, således at de har arbejdet på at opnå PI med LINQ to Entities i v2. Lige som afsluttende bemærkning kan jeg nævne at successen med at implementere det nok kommer til at afgøre mit valg af ORM fremover.

Repositories er omdrejningspunktet i de fleste webapplikationer, og et godt repository design er derfor vigtigt. Jeg tror de fleste har prøvet at fortryde et designvalg i forhold til repositories og tænkt “why didn’t I take the blue pill”.

Da jeg startede som udvikler lærte jeg, ligesom så mange andre, at bygge et dataaccess lag hvor man typisk havde en klasse der håndterede adgang til en enkelt tabel i databasen. Det betød at database designet leakede ud i hele applikationen som blev databasedrevet. Sidenhen er ORM’s og DDD blevet mere udbredt og PI (Persistence Ignorance) tilstrebes. Samtidig er LINQ blevet den foretrukne måde at udtrykke querys på, hvilket giver en række nye design muligheder/beslutninger.

Derudover er der forskellige “skoler” med hensyn til om man mener querys bør indkapsles i et repository, eller om de skal ses som en del af ens business logic, og måske ligefrem være fuldgyldige objekter. Transaktioner og validering har desuden stor indflydelse på hvordan det kan være hensigtsmæssigt at designe sit repository - og hvordan det samlede design har indvirkning på hvordan applikationen struktureres.

For nylig læste jeg så en række blogposts der kan findes via CodeBetter’s “Reposptiry is dead: Long live repository”, hvor der netop blev diskuteret repository design, hvilket fik mig til også at tænke en ekstra gang over designet i mit nuværende projekt. Med udgangspunkt i de ting vil jeg derfor skrive en lille serie posts om emnet, hvor jeg i vilkårlig rækkefølge vil se på emner som:

• DDD principper
• Object-Relational Mappers
• Repositories som singletons
• Querying: fleksibilitet og indkapsling

Nye frameworks, tools og principper

Starten på det nye år, som samtig har været starten på nyt job for mig, har betydet at det var tid til at lære nogle frameworks at kende som jeg ikke tidligere har brugt professionelt. Det har været rigtigt spændende, men har også fået mit hoved til at eksplodere i forhold til tanken om at skulle blogge om det. Jeg vil derfor skrive lidt om hvad jeg har set på, fordi det nok er en del af de ting bloggen kommer til at omhandle fremadrettet.

Vi er en shop der gør alvor af at arbejde efter agile pricipper så jeg har haft tid til at kigge på ORM, Unit testing, mocking, Dependency Injection, Continuous Integration og Migrations. Dertil kommer Office Interop og ASP.NET MVC, som jeg endelig får mulighed for at bruge professionelt, hvor det ellers har været på todo-listen hjemme siden jeg fik leget med de helt tidlige bits. Og sidste men ikke mindst har jeg kigget op tools til synkronisering og deling af data.

Object relationel mappers

Mere præcist har jeg i forbindelse med ORM's kigget på NHibernate, Fluent NHibernate og LINQ to NHibernate, samtidig med at jeg har en bog på vej om LINQ to entities. Jeg håber LINQ to Entities udvikler sig til et reelt alternativ til NHibernate, som jeg lige knap synes det er idag. Hovedanklagen idag er at det ikke giver persistence ignorence, hvilket er et stort minus i forhold til at få et pænt løst koblet design. Det er dog et issue Microsoft er klar over, og noget de arbejder på til vNext. Et andet issue der arbejdes på som er væsentligt er iøvrigt model drevet design, hvor LINQ to Entities idag er meget datadriven.

Continuous Integration

Opsætning af et continuous integration miljø, som skal baseres på Team Foundation Server er en anden ting jeg er ved at se på. Umiddelbart virker det nemt at komme igang med, men udarbejdning af build scrips skal nok blive interessant at se på. En overvejelse er blandt andet om man skal holde sig til at bruge MS Build Server eller om NAnt viser sig at være den rigtige vej at gå?

Migrations

Migrator.NET har været rimeligt nemt at komme igang med, bortset fra at dokumentationen er rimeligt tynd, så selve konfigurationen skulle det lige pilles lidt ved for at få det til at spille.

Data synkronisering og deling af data

Idet jeg er begyndt at pendle er synkronisering af data imellem min desk- og laptop også blevet et super relevant emne, hvilket fik mig til at afprøve synctoy, live sync, mesh, skydrive samt servicen delicious. Mesh har jeg forelsket mig lidt i, selvom jeg må erkende at stabiliteten ikke er god nok endnu i beta versionen, samtidig med at de 5 GB plads man får idag er lidt tyndt når man på et skydrive får 25 GB.