Flickr og billedwidgets

by DotNetNerd 29. December 2008 11:29

En af mine gamle lidenskaber der indimellem popper frem er at lege med billeder, og nu jeg har haft ferie gav det sig udslag i at jeg ville prøve at lave en billedvæg til mit site, hvor billederne skulle trækkes fra flickr. Jeg havde egentlig forventet lidt bøvl, men selve det at trække billeder kræver ikke andet end følgende.

Flickr flickr = new Flickr("apiKey", "sharedSecret");
PhotoSearchOptions options = new PhotoSearchOptions();
options.Tags = "Christian";
options.Extras |= PhotoSearchExtras.DateTaken | PhotoSearchExtras.OriginalFormat;
options.UserId = flickr.PeopleFindByEmail("dotnetnerd@yahoo.com").UserId;
options.TagMode = TagMode.AnyTag;
options.SortOrder = PhotoSearchSortOrder.DateTakenDesc;
options.PerPage = 6;
Photos photos = flickr.PhotosSearch(options);

Photos indeholder så en PhotoCollection som hver har urls til billederne i original, medium, lille og thumbnail størrelse.

Herfra manglede jeg så bare en eller anden smart måde at vise billederne på. Jeg faldt hurtigt over FancyBox, som er en JQuery plugin der også er rigtigt nem at bruge, og lader brugere trykke på en thumbnail og se hele billedet. Dagen efter poppede der tilfældigvis en blogpost ind omkring TinySlideShow, som lige som navnet antyder giver mulighed for at lave et slideshow. Det skulle naturligvis også prøves af, og da jeg i noget tid gerne have ville finde på noget nyt til hovedsiden på dotnetnerd.dk var det jo oplagt.

 

Sidste dag hos Hedal:Kruse:Brohus

by DotNetNerd 19. December 2008 14:20

Så er min sidste dag hos Hedal:Kruse:Brohus overstået efter lige knap to rigtigt gode år. Det har været en fornøjelse at arbejder der, men jeg har haft brug for at kaste mig ud i nogen nye udfordringer, som jeg nu er sikker på jeg vil få hos Vertica hvor jeg starter fra begyndelsen af det nye år.

Nu vil jeg nyde min ferie, om end det også skal nørdes lidt hjemme i løbet af de 14 dage. God jul og godt nytår til jer derude.

Tags:

Årets blogger hos MSDN

by DotNetNerd 15. December 2008 07:19

Som afslutning på året vil Microsoft kåre årete blogger herhjemme, hvilket man kan læse mere om i den seneste udgave af MSDN flash newsletter.

Stem venligst på den blog du synes har været mest interessant på dorthelk@microsoft.com, med navnet på bloggeren, og den blog som du synes fortjener titlen.

Jeg vil naturligvis være glad for at modtage din stemme, da det kunne være en sjov titel af få. Det er desuden altid rart hvis folk sætter pris på det man skriver om - det er trodsalt det at det hele handler om ;-) 

Tags:

IronRuby - godt begyndt

by DotNetNerd 13. December 2008 19:49

Nu synes jeg igen det er ved at være på tide at rode lidt med et nyt sprog, så jeg har kastet mig over (Iron)Ruby, som opfylder samme krav som F# gjorde da jeg gik i krig med det. Det er nemlig et sprog der giver nye udfordringer idet jeg ikke får har arbejdet så meget med dynamiske sprog, og samtidig er det anvendeligt på .NET platformen.

Udover at IronRuby er anvendeligt på .NET platform er det samtidig Ruby varianter der er skrevet til andre platforme, så der er helt sikkert gode perspektiver i at lære sproget. En mulighed for fremtiden er også at se på Ruby on Rails, som de fleste nok har hørt omtalt som et virkelig interessant framework til udvikling af RAD MVC webapplikationer.

Hvis man skal i gang er der tre sider jeg vil anbefale som er:

http://ironruby.net/ - den officielle side der fungerer som en wiki.

http://www.ruby-lang.org/en/ - en god side om Ruby med adgang til en RIPL der kører i browseren så man kan lege lidt.

http://www.fincher.org/tips/Languages/Ruby/ - en rigtig god intro side der gør at min blogserie om emnet nok bliver en del kortere end den om F#, da man allerede kan finde meget her J

Derudover skal man for at komme i gang rubyforge.org. Herfra kan man hente og installere Ruby fra http://rubyforge.org/projects/rubyinstaller/ og nyeste version af IronRuby kan hentes fra deres svn repository svn://rubyforge.org/var/svn/ironruby. For at komme i gang kan man blot compile solutionen og køre console applikationen, så har man mulighed for at lege med lidt kode.

Tags:

Who am I?

My name is Christian Holm Diget, and I work as an independent consultant, in Denmark, where I write code, give advice on architecture and help with training. On the side I get to do a bit of speaking and help with miscellaneous community events.

Some of my primary focus areas are code quality, programming languages and using new technologies to provide value.

Microsoft Certified Professional Developer

Microsoft Most Valuable Professional

Month List